Spis bare lidt mere grønt !

Måned: september 2018

Hjemmelavet Vegansk Wonton Suppe med Tofu og Svampe

Hjemmelavet Vegansk Wonton Suppe med Tofu og Svampe

Vegansk Wonton er meget nemt at lave og kræver kun lidt armkræfter når man skal rulle dejen ud. Man kan egentlig sagtens bruge færdige wonton plader, men langt de fleste man kan købe indeholder også æg, så vær opmærksom på det. De er som sagt […]

Powershot med krydderier

Powershot med krydderier

Jeg vil bare lige reklamere lidt for en svensk blog der hedder foodpharmacy.se . Det er en virkelig god blog, som udover at have mange lækre veganske opskrifter også slår et slag for sundheden i at spise vegansk. Det her powershot drikker jeg hver dag og […]

Grøn Vegansk Suppe med Lækre Grøntsager

Grøn Vegansk Suppe med Lækre Grøntsager

Denne her grønne veganske suppe har ikke alene en dejlig fyldig cremet smag, men bider også fra sig, fordi den laves med chili. Det er en helt igennem Vegansk Grøn Suppe, som er fyldt til randen med grønkål og broccoli.
Man kan godt udelade chilien hvis man vil have den knap så stærk, men det er med til at give en dejlig dyb smag.
Den grønne suppe er fyldt med antioxidanter og masser af fibre, så ikke alene smager den godt, den er også lidt af en sundhedsbombe.
Selvom suppen selvfølgelig kan spises alene, så syntes jeg at den bliver ekstra lækker hvis man serverer noget sprødt og noget al dente samtdig.
Til denne her suppe blev valget lækre sprøde ovnstegte kartofler og butternut squash, samt blancheret broccoli og bønner.

Grøn Vegansk Suppe med Stegt kartoffel og butternut squash

En lækker fyldig og cremet suppe med masser af bid og varme

Ret Suppe
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Grøn Suppe

  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 6 blade grønkål
  • 1/2 broccoli
  • 1 stilk bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 4 kartofler
  • 1 mediumstærk chili
  • 1 liter grøntsagsbouiillon den bedste du kan finde eller lav den selv
  • salt og peber til at smage til
  • 1 spsk olivenolie

Ovnstegte kartofler og butternut squash

  • 5-8 kartofler alt efter hvor meget du vil lave
  • 1/2 butternut squash
  • 1 tsk paprika
  • lidt salt
  • 1 dl olivenolie

Blancherede bønner og broccoli

  • 1/2 broccoli
  • 300 gram grønne bønner
  • vand

Sådan gør du

Grøn Suppe

  1. Start med at hak hvidløg og løg og steg dem møre i en gryde.
  2. Hak chilien og tilsæt den til løget og lad det simre med i et par minutter
  3. Hak de resterende grøntsager og lad simre med i yderligere 5 minutter
  4. Tilsæt bouillonen og lad suppen koge op og lad stå ved medium varme i 20 minutter. Rør i den jævnligt
  5. Tag suppen af varmen og lad den køle en smule af
  6. Blend suppen i en blender eller i en foodprocessor indtil suppen er felt flydende
  7. Hæld suppen tilbage i gryden , nu er den klar til at blive varmet op igen lige inden der skal spises

Ovnstegte kartofler

  1. Skær kartofler og butternut squash i mundrette bider og vend dem derefter i olie, paprika og salt.
  2. Placer dem i ovnen på en bageplade i en forvarmet ovn på 250 grader og bag dem i 20-25 minutter til de er flot gyldne

Blancheret broccoli og bønne

  1. Fyld en gryde med vand og varm op til det koger.
  2. Skærm broccoli på langs så du får stængler af broccoli med både hovedet og stænglen
  3. Tilsæt bønner og broccoli og kog i 1-2 minutter alt efter hvor meget bid du vil have i dem

Anretning

  1. Varm suppen op og anret i dyb tallerken
  2. Tilføj de stegte kartofler og butternut squash så man kan se dem
  3. Tilføj de blancherede bønner og broccoli, ligeledes så man kan se dem
  4. Hæld lidt persilleolie over hvis du har
  5. Server straks med lidt godt brød, f.eks. det her grovbrød
Thug Kitchen Veganske Tacos

Thug Kitchen Veganske Tacos

Jeg har for nyligt købt bogen “Thug Kitchen: The Official Cookbook: Eat Like You Give a F*ck“. Den er fyldt med ret nemme opskrifter som er virkelig velsmagende og specielt deres veganske tacos er virkelig lækre. Jeg vil derfor heller ikke poste opskrifterne her da […]

Vegansk Wrap med Basilikum Spred, Sprøde Grøntsager og Vegansk Mozzarella

Vegansk Wrap med Basilikum Spred, Sprøde Grøntsager og Vegansk Mozzarella

Man kan lave dejlig vegansk wrap på 100.000 måder og det her er bare endnu en variant, hvor der er fokus på lækker krydderurte smag fra basilikum spread og blød osteagtig smag fra vegansk mozzarella. Man kan variere med lige de grøntsager man har lyst […]

Vegansk Middelhavs Sandwich

Vegansk Middelhavs Sandwich

Denne her slags Vegansk Sandwich smager bare af sol og sommer og har en dejlig dyb smag fra de lækre stegte grøntsager og samtidig noget lethed fra tofu og smeltet vegansk mozzarella
Man kan jo bruge mange slags grøntsager, men jeg ville gerne have nogle at de lidt tungere slags med i denne her sandwich, så valget faldt på grillet aubergine, portobello og tofu. En tomat peberfrugt relish til at give sødme og syre og så noget lækker smeltet vegansk mozzarella.
Selve den veganske mozzarella kan du se opskriften på her. Den er meget nem at lave og smager fantastisk.
Det er en sandwich der er supernem at lave, men tager lidt tid dog, fordi man skal have flere ting i ovnen.
Vælg et godt brød til sandwichen. Du kan købe noget lækkert brød hos bageren eller bage f.eks. det er her toastbrød fra broedet.dk eller bare sandwich brød også fra broedet.dk

Vegansk Middelhavs Sandwich

Denne her sandwich smager bare af sol og sommer og har en dejlig dyb smag fra de lækre stegte grøntsager og samtidig noget lethed fra tofu.
Ret Fastfood, Frokost, Hovedret, Sandwich
Køkken Fransk, Italiensk, Middelhavet, Spansk
Keyword Fastfood, Sandwich
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 6 Sandwiches

Ingredienser

Aubergine

  • 1 Aubergine
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1 tsk flagesalt
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 1 spsk oregano
  • nok olie

Stegte Portobello svampe

  • 2 Portobello svampe
  • 1/2 tsk flagesalt
  • Lidt friskkværnet peber
  • 1/2 tsk rosmarin
  • 1/2 tsk timian

Stegt Tofu

  • 240 gram fast tofu
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1/2 tsk paprika
  • Lidt salt
  • Oliven olie

Tomat/peberfrugt relish

  • 1 ds hakkede tomater
  • 6 cherrytomater
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 spsk ahornsirup
  • 1 håndfuld basilikum
  • salt og peber

Brød

  • 12 skiver Lækkert sandwichbrød

Sådan gør du

Stegt Aubergine

  1. Auberginen skæres i skiver på langs. Læg bagepapir på en bageplade og hæld olivenolie ud over. Vend aubergine skiver i olie, de skal være helt dækket, så brug mere olie hvis du mangler.
  2. Drys krydderblanding ud over auberginerne. Steg dem i ovnen ved 250 grader i ca. 15 minutter, men kig til dem så de ikke bliver for brændte

Stegte Portobello svampe

  1. Skær portobelloen i skiver og vend i olie og krydderier. Steg dem i ovnen på bageplade i 10 minutter ved 250 grader til de er fint ristede

Stegt Tofu

  1. Skær tofu i skiver på langs, tynde nok til at de stadig holder sammen. Vend dem i olie og krydr med to slags løgpulver.
  2. Steg dem i ovnen ved 250 grader i 15 minutter til de har taget farve.
  3. Tomat/peberfrugt relish
  4. Hak løg og hvidløg og steg dem på en pande eller i en gryde i ca. 5 minutter ved middel varme. Hak peberfrugt i små tern og tilsæt til løgene, tilsæt hele cherry tomater, tilsæt de hakkede tomater og æbleeddiken og lad relishen simre i 10 minutter.
  5. Tilsæt ahornsirup og rør godt rundt.
  6. Smag til med basilikum, salt og peber

Middelhavssandwich

  1. Start med en skive brød og smør relishen ud over. Læg dernest aubergineskiver, så portobello og dernæst tofu, for at slutte af med skive vegansk mozarella. Til sidst slut af med en skive brød mere.
  2. Bag sandwichen i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, kig til den så den ikke bliver for branket. Du kan også lave den i en sandwich maker hvis du har sådan en, det er heller ikke dårligt.
  3. Server straks med en lækker grønsalat og lidt hvidløgsolie

Opskriftsnoter

Varier gerne denne her sandwich, det er rigtig lækkert med artiskok hjerter i, eller grillede asparges også.

Jeg lavede også en variant uden brug, hvor jeg brugte auberginen som brødskiver, det blev også rigtig lækkert, så fik det mere karakter af en lækker hovedret.

Server det hele med en dejlig salat til, så har du et fuldt måltid. Eller tag bare sandwichen med på turen, den er rigtig god når den er kold også.

Middelhavssandwich uden brød

Hokkaidosuppe fra Torup

Hokkaidosuppe fra Torup

Jeg var lige forbi Torup marked i nordsjælland som afholdes hver anden lørdag i sommerhalvåret. En tilbagevendende oplevelse på det marked er at spise dagens superlækre ret. Der er altid en animalsk og en vegansk ret og denne her gang var det Hokkaido suppe med […]

Hjemmelavet Vegansk Mozzarella

Hjemmelavet Vegansk Mozzarella

Denne her veganske mozzarella er dejlig fast, og passer rigtig godt i lasagne, sandwich, på pizza eller alle mulige andre steder hvor man har brug for lidt cremet osteagtig smag. Den er virkelig nem at lave og smager faktisk en del hen af rigtig mozzarella, […]