Spis bare lidt mere grønt !

Grøn Vegansk Suppe med Lækre Grøntsager

Grøn Vegansk Suppe med Lækre Grøntsager
Denne her grønne veganske suppe har ikke alene en dejlig fyldig cremet smag, men bider også fra sig, fordi den laves med chili. Det er en helt igennem Vegansk Grøn Suppe, som er fyldt til randen med grønkål og broccoli.
Man kan godt udelade chilien hvis man vil have den knap så stærk, men det er med til at give en dejlig dyb smag.
Den grønne suppe er fyldt med antioxidanter og masser af fibre, så ikke alene smager den godt, den er også lidt af en sundhedsbombe.
Selvom suppen selvfølgelig kan spises alene, så syntes jeg at den bliver ekstra lækker hvis man serverer noget sprødt og noget al dente samtdig.
Til denne her suppe blev valget lækre sprøde ovnstegte kartofler og butternut squash, samt blancheret broccoli og bønner.

Grøn Vegansk Suppe med Stegt kartoffel og butternut squash

En lækker fyldig og cremet suppe med masser af bid og varme

Ret Suppe
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Grøn Suppe

  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 6 blade grønkål
  • 1/2 broccoli
  • 1 stilk bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 4 kartofler
  • 1 mediumstærk chili
  • 1 liter grøntsagsbouiillon den bedste du kan finde eller lav den selv
  • salt og peber til at smage til
  • 1 spsk olivenolie

Ovnstegte kartofler og butternut squash

  • 5-8 kartofler alt efter hvor meget du vil lave
  • 1/2 butternut squash
  • 1 tsk paprika
  • lidt salt
  • 1 dl olivenolie

Blancherede bønner og broccoli

  • 1/2 broccoli
  • 300 gram grønne bønner
  • vand

Sådan gør du

Grøn Suppe

  1. Start med at hak hvidløg og løg og steg dem møre i en gryde.
  2. Hak chilien og tilsæt den til løget og lad det simre med i et par minutter
  3. Hak de resterende grøntsager og lad simre med i yderligere 5 minutter
  4. Tilsæt bouillonen og lad suppen koge op og lad stå ved medium varme i 20 minutter. Rør i den jævnligt
  5. Tag suppen af varmen og lad den køle en smule af
  6. Blend suppen i en blender eller i en foodprocessor indtil suppen er felt flydende
  7. Hæld suppen tilbage i gryden , nu er den klar til at blive varmet op igen lige inden der skal spises

Ovnstegte kartofler

  1. Skær kartofler og butternut squash i mundrette bider og vend dem derefter i olie, paprika og salt.
  2. Placer dem i ovnen på en bageplade i en forvarmet ovn på 250 grader og bag dem i 20-25 minutter til de er flot gyldne

Blancheret broccoli og bønne

  1. Fyld en gryde med vand og varm op til det koger.
  2. Skærm broccoli på langs så du får stængler af broccoli med både hovedet og stænglen
  3. Tilsæt bønner og broccoli og kog i 1-2 minutter alt efter hvor meget bid du vil have i dem

Anretning

  1. Varm suppen op og anret i dyb tallerken
  2. Tilføj de stegte kartofler og butternut squash så man kan se dem
  3. Tilføj de blancherede bønner og broccoli, ligeledes så man kan se dem
  4. Hæld lidt persilleolie over hvis du har
  5. Server straks med lidt godt brød, f.eks. det her grovbrød


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *