Spis bare lidt mere grønt !

Hjemmelavet Vegansk Mozzarella

Hjemmelavet Vegansk Mozzarella
Denne her veganske mozzarella er dejlig fast, og passer rigtig godt i lasagne, sandwich, på pizza eller alle mulige andre steder hvor man har brug for lidt cremet osteagtig smag.
Den er virkelig nem at lave og smager faktisk en del hen af rigtig mozzarella, omend måske lidt mere krydret.
Når man sammenligner med den veganske revede ost og lignende produkter man kan købe i supermarkederne er denne her veganske mozzarella virkelig i en helt andet liga.
Man bruger cashew nødder for at få noget af den fede smag og så bruger man inaktivt gær og løgpulver til at give den let ostede smag. Man kan sagtens bruge lidt ekstra andre krydderier hvis man vil dreje den over mod en anden smag.
Fordeler Vegansk Mozzarella
Jeg kan f.eks. godt lide at lave den med blomkål eller basilikum eller spinat også. I denne her opskrift bruger jeg hvidløgs pulver, men man kan selvfølgelig godt bruge almindelig hvidløg i stedet, men jeg syntes pulveret en lidt skarpere smag.
For at få syren frem, anvender jeg både citronsaft og en smule æbleddike.
Man kan godt lave den uden inaktivt gær ( nutriotional yeast ), men den bliver lige den tak mere osteagtig i smagen med gæren. Man kan købe gær hos Matas og mange helsekostbutikker, det er desværre ikke rigtig nået ud til supermarkederne endnu, på trods af at det er lækker smagsgiver.

Opskrift på Vegansk Mozzarella

En nem opskrift på lækker blød og velsmagende vegansk mozzarella 

Ret Tilbehør
Køkken Italiensk
Keyword Ost, Vegansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 12 Skiver
Forfatter Søren

Ingredienser

  • 300 ml mandelmælk eller soya mælk
  • 150 ml vegansk yoghurt f.eks. havre eller soys
  • 120 gram cashewnødder
  • 3 spsk inaktive gærflager
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 stor tsk hvidløgspulver
  • 1 stor tsk løgpulver
  • 1 knsp salt
  • lidt peber
  • 200 gram stivelse jeg brugte tapioca men du kan også bruge kartoffel eller majs

Sådan gør du

  1. Fremgangsmåden er virkelig simpel. Bland alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Kør indtil der er en ensartet tyk væske.
  2. Find en gryde gram og varm væsken op under omrøring med en bagespatel. Væsken tykner mere og mere og når den føles godt fast og er blevet til en markant tykkere masse er den klar.
  3. Smør nu massen ud på et bagepapir i et ensartet lag. Nu skal mozarellaen lige køle af og samle sig. Det tager ca 1/2 time før man kan bruge af den.
  4. Massen er nu så fast at man kan skære mozarellaen i skiver og enten bruge det med det samme eller opbevare det på køl. Det kan holde sig max 6 dage på køl.
Jeg laver tit en omgang af det her mozarella fordi det smager vildt godt, bare på et stykke rugbrød med lidt agurk, men også fordi det smelter lækkert i en lasagne.
Jeg vil lige sige en ting omkring nødder, jeg bruger jo cashewnødder i denne her ret og jeg vil helst bruge økologiske, men jeg bliver ærligt talt lidt forarget over hvor sindssygt dyre, nødder er her i danmark. Det er virkelig urimelig dyrt.
Jeg fandt nogle økologiske cashewnødder i kvickly og de skulle simpelhen have knap 40,- for 80 gram. Det er jo helt i skoven.
Jeg fandt så heldigvis 1 kg i en helsebutik for 279,- det er lidt mere rimeligt, men er stadig urimelig dyrt. Hvorfor er det lige at nødder skal være afgiftsbelagt ??
Jeg fik så lige kigget mig lidt omkring og fandt et par online shops, hvor man kan få prisen endnu længere ned. De har iøvrigt alle slags nødder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *