Spis bare lidt mere grønt !

Hokkaidosuppe fra Torup

Hokkaidosuppe fra Torup

Jeg var lige forbi Torup marked i nordsjælland som afholdes hver anden lørdag i sommerhalvåret. En tilbagevendende oplevelse på det marked er at spise dagens superlækre ret.

Der er altid en animalsk og en vegansk ret og denne her gang var det Hokkaido suppe med hvidløg, løg, kartofler, porre, salt og peber og garneret med en persille olie.

Det smagte super godt og det er i virkeligheden meget nemt at lave, så selv om der ikke er en opskrift her på siden, så er det noget med at stege løg, hvidløg og porre mørt og så ellers tilsætte kartoffel og Hokkaido græskar vand og lidt grøntsagsbouillon og så lade det koge op til græskar og kartoffel er helt mørt.

Tilsæt salt og peber efter smag og lav en persille olie på olivenolie, hakket persille og lidt salt og peber.

Server den rygende varm

Iøvrigt var forskellen på dagens veganske og animalske ret at der var er smilende æg i den animalske, så vegetarerne kunne godt være med her.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *