Spis bare lidt mere grønt !

Recent Posts

Pho Suppe med Friske Grøntsager

Pho Suppe med Friske Grøntsager

Pho Suppe er af Vietnamesisk oprindelse og er en dejlig fyldig klar suppe med et strejf af kanel og anis, samt masser af dybde fra ingefær, hvidløg og chili. Den laves også med kylling, men det her er en 100% plantebaseret vegansk opskrift på Pho Suppe. […]

Kikærte pizza med røget ærtemos og grillede asparges, bønner og forårsløg

Kikærte pizza med røget ærtemos og grillede asparges, bønner og forårsløg

Jeg er ret vild med Gaz Oakley, han har en ret fed vegansk youtube kanal hvor han laver alt mulig lækker mad og derfor måtte jeg også investere i hans bog Vegan100. Den er virkelig spækket med den ene gode opskrift efter den anden. En […]

Spinatpandekager med grøntsagsfyld og Vegansk Mozarella

Spinatpandekager med grøntsagsfyld og Vegansk Mozarella

En dejlig fyldig og varm ret inspireret af Vegan100 Gaz Oakleys lignende retter.

Fyldet

Man laver fyld af ens yndligsgrøntsager som ristes på panden, laver en tomat peberfrugt og squash salsa, laver lidt vegansk mozarella på cashews og laver pandekagerne på en blanding af boghvedemel, spinat og krydderurter. Jeg brugte bl.a. nogle blå congo kartofler som jeg havde fået fat i og så ellers gulerod, courgette, broccoli, blomkål, ærter og rød spidskål.Fyld til Spinat Pandekager

Vegansk Mozarella

Opskriften på vegansk mozarella får du her : Bedste Veganske Pizza

Salsa

Tomat, peberfrugt og squash salsa er ret nem at lave, man tager bare 1 peberfrugt og 2 store bøftomater samt en halv gul squash og et par skalotte  løg eller bare et enkelt løg .

Hak løget og steg i olivenolie ved medium varme til de blanke, tilsæt tomater og peberfrugt og en smule vand samt lidt æblecidereddike salt og peber, og lad det koge langsomt ind til tomater og peberfrugter er møre. 3 minutter inden servering tilsættes squash som koger med, så har de stadig lidt bid.

Der er mange der flår tomater og peberfrugt inden salsaen, men det fatter jeg ikke hvorfor, skallen er jo lækker og smager godt, så det gider jeg ikke.

Spinat pandekager

Pandekagerne laves ved at man blender 3dl mandel eller soyamælk med 3 håndfulde spinat og en håndfuld friske krydderurter, f.eks. oregano, basilikum, salvie og lidt timian Hvis duTomat, Peberfrugt og Squash Salsa ikke har friske krydderurter er det også fint nok med tørrede.  Tilsæt lidt lime og salt og peber.

Væsken blandes med 150 gram boghvedemel og så er dejen klar til stegning.

Nu kommer tricket så.. Når du steger boghvede pandekager så er det ikke ligesom almindelige pandekager, konsistensen på dejen er super vigtig, den må ikke være for tyk og ikke for tynd, så er det helt umuligt. Så hvis du har problemer, så tilsæt mere væske eller mere mel. Brug en relativt stor pande, men brug endelig ikke hele panden, fordi så er pandekagen for svært at vende uden den går i stykker. Hvis den først og anden fejler, så er det fint nok, bare gem dejen, det kan blive lækre snacks.

Når du steger pandekagerne, skal panden være meget varm og der skal olie til. Jeg foretrækker helt klar olivenolie. Når du skal vende pandekagen så lirk lige så stille på kanterne og få spatlen godt ind under, så du kan vende den hurtigt.

Servering

Til sidst samles det hele ved at fyld lægges i pandekagen sammen med vegansk mozarella og pandekages bages ved 200 grader i 10 minutter. Server straks med Salsaen.

Det tager lidt tid at lave denne her ret, men det er bestemt tiden værd. Det smager virkelig godt. På billedet kan man også se lidt hjemmelavet Seitan. Jeg eksperimenterer lidt med glutenfri seitan, men mere om det en anden gang.

Vegansk Sushi

Vegansk Sushi

Man behøver ikke have fisk i sin sushi, og man behøver helle ikke have ris i ! Hjemmelavet vegansk sushi på blomkålsris og super friske grøntsager er bare virkelig lækkert. Server det med en god soya sauce, lidt satay, lidt sriracha sauce og selvfølgelig wasabi og […]

Hvor får man årstidens bedste råvarer

Hvor får man årstidens bedste råvarer

Jeg vil egentlig bare lige slå et slag for de gode råvarer. Det er egentlig ikke noget med veganisme at gøre og gælder sådan set uagtet om man er veganer eller ej. Det drejer sig om at spise efter årstiden og finde nogle gode steder […]

Vegansk Æggesalat

Vegansk Æggesalat

Det er jo selvfølgelig noget vrøvl at jeg skriver æggesalat for der er jo selvfølgelig ikke noget æg i denne her opskrift, men konsistensen minder en del om helt klassisk æggesalat og det ligner også lidt og endda smagen er derhen, omend meget lækrere i mine øjne.

Det er en virkelig nem opskrift og det tager ikke mange øjeblikke at lave denne her raw salat. Lav gerne rigeligt så har du til et par dage.

Jeg anvender både zucchini/squash/courgette og gulerødder i denne her salat for at give lidt mere bid og jeg anvender også lidt inaktivt gær, men det er ikke et must hvis du ikke lige har det liggende, men det giver lidt ekstra til dybden i smagen

Opskriften svarer til ca. 350 gram “æggesalat”.

Opskrift på Vegansk Æggesalat

En lækker 100% plantebaseret "æggesalat". Super nem at lave og smager helt fantastisk

Ret Forret, Frokost
Køkken Dansk, Smørrebrød
Keyword Æggesalat, Gulerødder, Havreyoghurt, Inaktiv gær, Karry, Opskrift, Peber, Purløg, Salt, SoyaMayo, Squash, Tofu, Tomat
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 350 Gram
Forfatter Søren

Ingredienser

  • 1 Gulerod
  • 1/4 Gul Squash Eller Grøn hvis du ikke kan få en gul
  • 1/2 Forårsløg Den grønne ende
  • 125 Gram Fast Tofu Naturel
  • 1 Tomat
  • 1 1/2 Tsk Karry
  • 1 Tsk Gurkemeje
  • 1/4 Tsk Salt
  • 1 Knsp Peber
  • 1 Spsk Inaktivt Gær Er ikke strengt nødvendigt
  • 2 Spsk Vegansk Yoghurt uden sukker Jeg brugte Havreyoghurt
  • 1 Spsk Vegansk Mayonaise
  • 1 Spsk Purløg
  • 1 Tsk Dijon Sennep
  • 1/2 spsk Æbleeddike

Sådan gør du

  1. Start med at pakke tofuen ud og hælde lagen fra. Hak den i mindre bidder.

  2. Hak gulerod, squash og tomat i små tern. Hak forårsløg fint

  3. Bland Yoghurt med, mayonnaise, Inkativt Gær, dijon sennep, æbleeddike,  gurkemeje og karry i en skål

  4. Tilsæt tofu og grøntsager og bland det godt sammen

  5. Tilsæt salt og peber og smag til

  6. Server straks på et lækkert stykke brød med lidt purløg på toppen og gerne med et par skiver squash og en gulerod ved siden af

Opskriftsnoter

Salaten har rigtig godt af at samle sig, hvis man lader den stå bare en halv time inden den serveres, så er smagen mere intens.

Man kan variere opskriften lidt ved f.eks. at proppe lidt radiser i, karse, syltede agurker og lidt paprika hvis man vil have den lidt stærkere.

Friske Forårsruller med Grønt Fyld

Friske Forårsruller med Grønt Fyld

Så bliver det næsten ikke nemmere. De her friske forårsruller er utroligt delikate på en varm sommerdag og du styrer fuldstændig selv hvad du vil have i. Jeg har valgt at lave dem her med relativt klassisk fyld og så lidt spicy tofu. Brug årstidens […]

Ristet blomkål med quinoa, grønkål, karry og søde kartofler

Ristet blomkål med quinoa, grønkål, karry og søde kartofler

Denne her ret fandt jeg hos vegetar og vegan sitet Cookie+Kate. Et rigtig fint site med virkelig mange lækre opskrifter på både vegetariske og veganske retter. Jeg lavede dog min udgave en smule mere spicy end i opskriften her og jeg anvendte både lidt grønkål […]

God morgen

God morgen

Så fik jeg startet denne her blog. Den har ligget og spøgt i mit baghovede i lang tid da jeg laver temmelig meget vegansk mad og på det seneste er begyndt, i langt højere grad end tidligere, at erstatte de fleste måltider jeg indtager med vegansk mad.

Det er derfor jeg har lavet denne her blog. Ganske enkelt for at hylde de fantastiske retter man kan lave som er 100% plantebaserede og som samtidig bidrager gevaldigt til en sund livsstil.

Der vil komme en blanding af indlæg der bare linker til lækre opskrifter, som jeg sikkert modificerer lidt ligesom der vil komme en række opskrifter fra min egen hånd. Fra tid til anden kommer der lidt rablen om markeder, links til gode veganer sites og butikker og måske lidt boganmeldelser.

Jeg er ikke 100% veganer selv, men er måske på vej, vi får at se, lad mig komme igang med noget veganeri.

Morgenmaden her er næsten standard for tiden. Bland noget havregryn med lidt kakaonibs, nødder, chiafrø og mandelmælk og lad det stå en halv times tid, så får man en lækker grød.

Varier gerne. Nogle gange får den også lidt honning eller boghvedeflager eller banan eller jordbær. Det mætter godt og smager også rigtig godt.

Spis hvad du har lyst til, det er bedst for dig og også os andre